Aktiviteter for voksne

 

På Møllen går vi meget op at styrke sammenholdet og den gode atmosfære på stedet. Vores aktivitetsudvalg står f.eks. for at arrangere forskellige  sociale arrangementer som madaftener, høstfest og julefrokost, der ud over at være rigtig hyggelige, også er med til at skabe venskaber i klubben, ikke bare rytterne imellem, men også for de pårørende der ikke direkte er tilknyttet klubben i form af egen interesse for heste.

 

Ud over de sociale hyggestunder afholder vi også forskellige kurser. Vi har i det forgangne år blandet afholdt dressurkursus med berider Michael Søgaard for vores mere ambitiøse ryttere, og en foredragsaften med landsholdscoach Kimi Nielsen, hvor vi også havde inviteret ryttere fra andre rideklubber. Vi har haft besøg af Ole From fra Dansk Varmblods avlsledelse, der gav en vurdering af 3 af Møllens hopper overfor klubbens medlemmer og avlere fra DV's region 4.

 

Vi har også afholdt strigle- og opsadlingskursus. Det var ikke bare et arrangemnet for vores yngste ryttere, men også for deres forældre, så de også kunne få indblik i, hvad det vil sige at have med heste at gøre.

 

Hold øje med siden her eller tjek opslagstavlen i ridehallen for, hvornår næste arrangement finder sted.

 

 

 

              

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Aktiviteter

 

    Christiansfeld Rideklub  Bjerning Hovedvej 12  DK-6100 Haderslev  74 56 29 77